GRATIS FRAGT på alle ordrer over DKK 300,- Gælder til nærmeste GLS Pakkeshop.
Om Heidi Schnabel

Om Heidi Schnabel

Mit liv som kjolemager, hudplejeproducent, butiksejer og meget mere ...

Min historie …

Jeg besvimede til flere af mine eksamener i 2.g. Efter sommerferien var “besvimelserne” taget til, og sygeeksamenerne sammen med det nye skoleår blev for meget, og jeg valgte at stoppe. Efter alverdens undersøgelser og hjælp fra den alternative verden blev diagnosen stress og hormonel ubalance. 

Ønskeøen

Jeg valgte at tage på højskole, på Bornholm. Der fordybede jeg mig ofte i tekstilværkstedet, og forstanderen foreslog mig at starte et 3-årig forløb på det, der dengang hed “Den frie ungdomsuddannelse”. Det gjorde jeg og det blev 3 legende, lærerige og skønne år. 

Jeg blev efter højskolen på Bornholm, da jeg havde fået praktikplads hos tekstildesigner Bente Hammer. 

Bente blev et vendepunkt i mit liv. De foregående år havde været hårde med masser af nederlag. Nu stod jeg alene på Bornholm som 18 årig, fik hver dag masser af ansvar, ros og jeg sugede til mig i denne verden, der for mig var det rene slaraffenland. Bente havde butik, hvori hun håndtrykte sine egne skønne tekstiler, som på 1. salens systue blev forvandlet til smukt tidsløst tøj. 

Kun fantasien sætter grænser

Efter godt et år på Bornholm, gik turen til Kbh. Her ventede først 1/2 år på en lille privat sy- & tilskærerskole i Kbh, her lærte jeg tilskæring fra bunden og alverdens syteknikker

Turen gik herfra videre til “Det ny Teaters” skræddersal. Det var en vild og helt anderledes verden at træde ind i. Men spændende, da der i modsætning til sy og tilskærer”tilgangen“, ikke var så mange regler. Her handlede det bare om at skabe den ønskede effekt og udseende. Det er i hvert fald én af de lærerige ting, jeg har taget med mig derfra.

Under det 3-årige forløb gik jeg også til privat tegneundervisning, havde nogle måneder på et tekstil værksted på Bornholm, hvor jeg arbejde selvstændigt med hele processen fra tegning, til tryk og opsyning af stoffer. Jeg afsluttede med 3 spændende måneder på kunsthøjskolen i Holbæk, igen med en tro på at ALT kan lade sig gøre, blot du er kreativ. 

Tilbage til virkeligheden

Jeg var fuld af optimisme og tro på, at jeg nu kunne komme ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding eller Designskolen i Kbh, men fik begge steder afslag med den begrundelse, at jeg jo næsten havde, hvad der svarede til en mesterlæreuddannelse, at jeg ikke havde “den rigtige streg” (ikke var dygtig nok til at tegne) og at jeg var en rigtig kunsthåndværker, der skulle ud og være selvstændig. 

Jeg var 21 år, havde ikke en krone og var nødt til at gøre noget “fornuftigt”, det hele blev derfor lagt lidt på hylden i nogle år..

Syningen fik sin plads

Mit held var, da mine veninder nogle år efter begyndte at skulle giftes, og spurgte om jeg ville hjælpe. Det faldt sammen med min første barsel, og symaskinen begyndte igen at snurre. Efter en håndfuld brudekjoler, et par konfirmationskjoler, en babykollektion og en barsel mere, fik jeg mit momsnr.

1/2 år efter åbnede min første butik, og langsomt er det gået fra rent bestillingsarbejde til små kollektioner, der dog er lige så meget til inspiration, da det stadig syes efter ønsker og personlige mål. 

Hudplejeseriens historie…

Mit andet barn, Astrid, havde fra hun var et par måneder gammel, en sart og frygtelig tør hud. 

Til et lægebesøg, da hun var omkring 1/2 år, insisterede lægen på at jeg skulle give hende en kur med locoidsalve, indeholdende binyrebakhormon, man brugte det dengang i flæng til mange børnehudsproblematikker (ved ikke om man gør det endnu). 

I de foregående år havde jeg bevæget mig i sundhedssektoren, hvorfra vi, pga. bivirkninger, møjsommeligt førte skemaer på patienter/beboere der brugte locoidsalve. Og det var derfor med stor bekymring at jeg skulle smøre mit lille barn. Jeg indvilligede i én 3 dages kur. Huden helede og blev fin, men en uge senere var vi tilbage til den tørre… Og jeg nægtede at bruge mere binyrebaksalve!

Desperation, -nød lærer nøgen kvinde at spinde

Min mand og jeg omlagde al vores kost til økologisk, udelukkede sukker, gluten og laktose (for en tid) og jeg begyndte at lege lidt med olier…

Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.